Udryd kedelige PowerPoint-slideshows!
  • Forside
  • Mød tidligere kursister
  • Se kommende datoer
  • Tips om PowerPoint-præsentationer
    • De tre største fejl i dit slideshow
    • Less is always more
    • Kontrollér dit publikum
    • Det handler om dig - og kun dig!
    • Tekst: Dit slideshows værste fjende
    • Lær at skelne mellem Word og PowerPoint
    • Vær konsistent: Do's and don'ts i layoutet
    • Det store PowerPoint mysterium: Bulletpoints
    • Tjek dig selv: Hænger det sammen?
  • Spørgsmål?
  • Forside
  • Mød tidligere kursister
  • Se kommende datoer
  • Tips om PowerPoint-præsentationer
    • De tre største fejl i dit slideshow
    • Less is always more
    • Kontrollér dit publikum
    • Det handler om dig - og kun dig!
    • Tekst: Dit slideshows værste fjende
    • Lær at skelne mellem Word og PowerPoint
    • Vær konsistent: Do's and don'ts i layoutet
    • Det store PowerPoint mysterium: Bulletpoints
    • Tjek dig selv: Hænger det sammen?
  • Spørgsmål?

​​Tips og tricks fra kurset "Udryd kedelige PowerPoint-slideshows!"

Kontrollér dit publikum

Tips og tricks fra kurset Udryd kedelige PowerPoint-slideshows!
Hvis jeg fortalte dig, at jeg kan lære dig at kontrollere dit publikums tanker, ville du så tror på mig? Nej? Okay, måske er det også en overdrivelse. At kontrollere andre mennesker kan selv jeg ikke lære dig. Men jeg kan fortælle dig, hvordan du med fire simple virkemidler kan styre, hvor og hvad dit publikum skal fokusere på i løbet af din præsentation.

Skab fokus - og bevar det
​Den svenske PowerPoint-specialist David J.P. Phillips har opstillet fire teknikker, der med sikkerhed påtvinger sig dit publikums opmærksomhed. Det drejer sig om bevægelse, kontrastfarver, størrelse og signalfarver som rød og gul. har du nogensinde prøvet at føre en samtale med nogen, mens der kørte et TV i baggrunden? Det er mildest talt umuligt. Vores opmærksomhed ledes naturligt mod objekter der bevæger sig. Det samme gælder størrelse. Vi læser altid overskrifter, og det der står med stort først. Ligeledes påråber kontrast- og signalfarver sig din opmærksomhed, måske endda helt uden at du er bevidst om det. Vigtige informationer i dit PowerPoint bør altså fremhæves med enten én eller flere af disse effekter. Kig for eksempel på nedenstående to slides:​​​​​
Billede
Billede
Kan du se hvad jeg har gjort her? På begge slides er der opstillet fuldkommen identiske data fra et givent, fiktivt forsøg. Forskellen er dog, at mens jeg på første har ladet al data stå neutralt ved siden af hinanden, har jeg i den anden benyttet mig af signalfarven gul på én af kolonnerne. På den måde henleder jeg fokus på testgruppe 3, som er dem, jeg primært vil snakke om. Således bliver publikums øjne helt naturligt guidet mod det vigtigste på dette slide, nemlig resultaterne fra testgruppe 3. De øvrige testgrupper flyder måske lidt sammen eller bliver glemt, men det er gør ikke noget. Så længe publikum husker på testgruppe 3 og deres fine resultater!
Klik her og læs mere om kurset!
​Vil du gerne blive endnu klogere på PowerPoint-præsentationer? Klik på knappen til venstre og læs mere om kursusdatoer, priser og tilmelding.
Proudly powered by Weebly